Hole in one

2023

Søndag den 8. august, spillede to af Rougherne (Flemming og Ole),en runde på Hjortesprings bane.

På hul 9 slår Ole perfekt slag lige op i bakken med et fremspring, hvor Ole så tror den stopper og vender ryggen til, Flemming står retvendt mod hullet og troede måske også den stoppede, men ser så, at den er lige mod pinden og pludselig væk…

De går så mod greenen og Ole tror ikke helt på det og kigger lidt rundt omkring efter bolden - Flemming siger: "kig nu i koppen", hvorefter Ole så ser at den ligger der!

Tillykke med det Ole!

2012

Torsdag den 5. juni, spillede tre af Rougherne (Kuno, Flemming og Klaus), en runde på Mølleåens bane i perfekt golfvejr - varmt, men let overskyet.

Kuno have spillet en, ikke alt for prangende omgang golf og efter at have samlet op på hul 13, blev det Kunos tur til at slå ud på hul 14, hvor flaget var placeret 170 meter fra
tee stedet, på den meget kuperede green. Kuno have først taget sin 4 kølle frem, men ombestemte sig og tog i stedet sit 5 jern.... og en god gammel Hogan bold op af bagen.

Bolden blev slået med et perfekt slag og kurvede let mod venstre, inden den landede på greenen og trillede et stykke – inden den til de tre spilleres forbavselse forsvandt….!?

Var den gået i hul…? eller rullet af green eller om bag en den lille bakke til højre for flaget?

Et par lidt forsigtige ”high five” blev udvekslet for det gode slag, inden de med vis uro i maven, bevægede sig ned mod greenen. Der blev spejdet efter bolden hele vejen derned,
men den var umiddelbart ikke at se…..!

Der blev til sidst kikket ned i hullet – og der lå bolden!

Med armene strakt over hovedet og et brøl, bekendtgjorde Kuno for resten af banens spillere, at der var sket noget særligt på hul 14!

Tillykke med det Kuno!